"Opskrifter efter udstyr" Pocheret æg ved 63 grader med svampeconsommé (Rational ovn)

Fremgangsmåde:

Ægget:
Varm din Rational ovn op til 63 grader på Combi.

Læg æggene i en bakke eller på rist, og giv dem 1,5 time.

De er nu klar til servering.

Ristede svampe:
Rens Østershattene og skær den træede bund væk, rist dem let sprøde i neutral olie lige før servering.

Svampeconsommé:
Rens og skyl markchampignonerne grundigt og knus dem let med hænderne og læg dem op i en dyb gastro-bakke eller lignende.

Film dem helt tæt og sæt dem i ovnen natten over ved 80 grader.

Alternativt kan dette gøres i vakuum.

Sigt væsken fra, pres det sidste juice ud af svampene og gem den.

Anretning:
Anret ristede Østershatte i en dyb tallerken.

Klæk ægget, som du ville hvis ægget var råt, og anret ovenpå Østershattene.

Krydr med en smule salt og peber.

Varm consomméen op (Den må ikke koge), og smag til med salt og sherryeddike (skum evt. urenheder fra)  

Hæld over æg og svampe.