Store glaspartier dominerer det nye produktionskøkken på Plejecenter Klarahus - og det er helt bevidst. Ønsket var nemlig at skabe større synlighed omkring madlavningen, der både skal kunne ses og sanses. KBH Madhus og BKD Rådgivning har i samarbejde med Brønnum stået for indretningen af køkkenet, hvor både produktion og selve måltidet skal være en sanselig oplevelse.

Indtil for nylig fik beboerne på Plejecentret Klarahus al mad leveret fra et centralkøkken i den anden ende af byen – men sådan er det ikke længere. Grahamsmel og sukker i store beholdere og en gryde med velsmagende cremet tomatsuppe vidner om, at et spritnyt produktionskøkken netop er taget i brug. Al mad skal fremover laves på plejecentret, hvor personalet stadig er ved at finde sig til rette i produktions-køkkenet, der med sit grønne tag og lette konstruktion ’blender’ smukt ind blandt blomsterbede og høje træer.

”Ønsket var at højne hverdagslivet og fremme appetitten med frisk mad, og ikke mindst at forkorte transporttiden fra produktion til mund. Vi har desuden arbejdet rigtig meget med, at maden ikke kun skal kunne duftes men også føles på og ses med egne øjne,” fortæller projektleder i Københavns Kommune, Sachiko Hemmi. Hun henviser til byggeriets transparente udtryk, der er skabt med store glaspartier både ud mod den omgivende natur men også mellem opholdsrum og køkken, hvor beboerne er velkomne til at sidde og følge med i, hvad der foregår i køkkenet, der har kapacitet til 114 på fuldtidskost.

Ud over at opholdsrummet giver mulighed for at følge med i håndteringen af fisk og gulerødder, var tanken at skabe et rum, hvor beboerne kunne mødes om maden på tværs af deres respektive bogrupper.

Tilbygning, der ’blender ind’ i omgivelserne
”De friske beboere bor ikke ét sted i huset, og det har været et stort ønske at danne et fællesskab på tværs, hvor de kunne mødes med ligesindede. Samtidig er der også mulighed for at pårørende kan låne lokalet og fejre en fødselsdag eller andre mærkedage,” fortæller Sachiko Hemmi om rummet, der er indbydende indrettet med træmøbler af Nanna Ditzel og klaser af Nikolaj Tofts dugdråbe lamper, der kaster et varmt lys ned over bordene.

Tilbygningens placering og meget synlige beliggenhed midt i et parkanlæg, hvor ikke kun beboere men også mange andre mennesker passerer forbi hver eneste dag, var noget af det, der skulle tages højde for i planlægningsarbejdet, for én ting var ønsket om at synliggøre madlavningen, men der var samtidig et personale at tage hensyn til.

I projekteringen blev der derfor bevidst arbejdet med et system af halvmure, hvor du kun er synlig fra brystet og op, og samtidig er der et frirum mellem vinduer og arbejdsstationer, der skal holdes frit for at sikre en vis privatsfære. Desuden er personalerummet placeret, så de ansatte kan trække sig tilbage og sidde helt ugenert og holde pause.

”Halvmurene er samtidig med til at afgrænse de forskellige arbejdsfunktioner, så det er tydeligt, hvor henholdsvis rå og forarbejdede grøntsager bliver håndteret, ligesom bagning, og tilberedning af den kolde mad, der kræver pålægsmaskine og så videre er adskilt fra vippegryderne og den varme mad”, forklarer projektleder fra Brønnum, Tommy Ebsen.

Som i ethvert byggeprojekt har der været udfordringer undervejs, og ikke mindst den anderledes arkitektur har krævet kreative løsninger.

”Vi havde et par kompressorer, der skulle placeres på taget, men i dette tilfælde er det ikke et helt almindeligt tag, men et tag med grøn bevoksning, så vi kunne ikke sætte hvad som helst derop. Det skulle passe ind, og samtidig er der beboere, der bor dør om dør med den nye bygning, og de skal selvfølgelig ikke have ødelagt deres nattesøvn, så løsningen blev stort set lydløse kompressorer, der er beklædt, så de ikke skæmmer, når beboerne kigger ned fra deres vinduer”, siger Tommy Ebsen, der er meget tilfreds med den måde, køkkenet fremstår æstetisk flot men samtidig har en hjemlighed og varme, som var det et privat køkken.

Mindst én friskopgravet kartoffel pr beboer
Ifølge Sachiko Hemmi skyldes det ikke mindst, at noget af det, der syner meget industrielt, som kølefryserum og opvask, er placeret i baglokalet – og de mange bevidste valg er alle med til at påvirke arbejdsmiljøet i positiv retning.

Noget andet, der påvirker arbejdsmiljøet positivt, men som ikke har kostet en krone, er placeringen med udsigt til grønt græs og trækroner lige uden for vinduerne.

”Et køkken som dette lå tidligere i et baglokale med klinisk hvide vægge, men her føles det som at stå midt i naturen, og det gør noget ved humøret og arbejdsglæden”, lyder der fra Sachiko Hemmi, der har planer om at integrere det grønne endnu mere i køkkenet ved at skabe en spiselig have med højbede, frugtbuske og spiselige blomster på et jordstykke i forlængelse af bygningen.

”Lederen af Klarahus kunne godt tænke sig en hjemmedyrket kartoffel pr år pr person. Og eftersom mange af beboerne ikke har ret stor appetit, og skal påvirkes på andre måder end ved bare at stille en tallerken frem, kunne dét at se frugt og grønt vokse frem meget vel være én af dem”, slutter Sachiko Hemmi.