"Spice up your life" Stegt broccolini, med østerssauce og gris

Fremgangsmåde:

Broccolini
Start med at skære bundene af broccolien og skyl dem.

Hak nu ingefær, chili, forårsløg og hvidløg fint.

Skær svinebrystet i små tern.

Varm kokosolie i en wok eller pande på mellemvarme og steg svinebryst stille og roligt til det er sprødt.

Fjern kødet fra panden og steg nu aromaterne i fedtstoffet ved middel varme et par minutter uden det tager farve.

Skru op for varmen og tilsæt brocollien og rist igennem 1 minuts tid.
Tilsæt nu østerssauce og vand og lad det hele koge sammen under hård varme til broccolien er al dente og saucen er let tyknet.

Tilsæt svinebrystet og smag til om du evt. skal have mere chili eller østerssauce i.

Server straks med ristet hvidløg og ris på siden.

Ris
Skyl risene grundigt til vandet er klart.

Tilsæt ris og vand i en gryde.

Sæt låg på og stil den i ovnen ved 180 grader i 25 minutter ved Combiovn eller i riskoger som alternativ.