"Det grønne hjørne Vol 2" Brændt porre med gedefriskost

Fremgangsmåde:

Porre:
Skyl porre og sæt dem i en forvarmet ovn på en rist på 300 grader.
(250 går også an, hvis din ovn ikke går højere).

Bag dem ca. 10 minutter til de er helt sorte udenpå og møre indeni, tjek dette ved at stikke en urtekniv i, hvis den slipper let er de færdige.

Pak dem ind i bagepapir i 5 minutter, dette gør yderskallen nemmere kommer af.

Pil de yderste lag af så alt det sorte er væk. Skær toppen fra og tjek at toppen ikke har jord i sig.
Flæk dem på langs og krydr med salt og peber.

Vinaigretten:
Pisk olie og eddike sammen og smag til med salt og peber.

Rugbrøds crumble:
Skær rugbrød i tern af ca. 2 gange 2 cm, vend med smeltet smør og drys med en smule salt.

Bag ved 160 grader i ca. 20 minutter til de er helt sprøde og køl dem af til stuetemperatur.

Kør dem let på en food processor til en grov crumble.

Anretning:
Anret først porre på tallerken eller fad, fordel vinaigretten ud over, bryd gedeosten og fordel på porre.

Slut af med rugbrødscrumble og karse.