Græskar gnocchi med palmekål og brunet smør

Giver til 4 personer.

Fremgangsmåde

Gnocchi
Start med at skære Butternut i rustikke stykker og bag helt mørt ved 180 grader på et stykke bagepapir uden salt eller olie.

Pacer det gennem en mellem fin sigte (du skal bruge ca. 160 g færdig pure).

Bland nu pure med æg, og arbejd så mel ind lidt ad gangen. Hvis dejen har brug for en smule mere mel giver du den det (du skal gerne have en let klæbrig dej der ikke sætter sig for meget fast på fingrene.

Lad dejen hvile en 30 minutters tid.

Rul dejen ud i lange pølser af ca. en 2 kr. størrelse på et let melet bord, og skær dem ca. 1 cm i  tykkelse.

Pres den ene side let med en gaffel og kog dem i godt saltet vand til de flyder ovenpå (prøvesmag altid på en, om de er gennem tilberedte). Dræn dem herefter for vand.

Brunet smørsauce
Bank hvidløg let så de åbner sig let.

Hak champignonerne fint og kog dem op med smørret ved middel varme til det bruner.

Hak salvien groft og kvart tomaterne og tilsæt dem til sidst og smag til med citronsaft, salt og peber.

Palmekål
Snit palmekålen groft og steg den mør ved middelhøj varme i olie (det må gerne få en smule farve), tilsæt smørret til sidst på panden og krydr med salt og peber.

Anretning
Fordel Gnocchierne på 4 tallerkener og anret palmekålen ovenpå, hæld den brunede smørsauce ved og afslut med frisk kværnet peber og revet parmesan.