"Fermentering" Fermenterede Rødløg

Fremgangsmåde
Skræl rødløg og skær dem i halve fra top til rod.

Skold et patentglas der passer til at de kan være i.

Kog nu 3 dl vand op og opløs salt heri.

Tilsæt resterende 7 dl kold vand så du ender med en 2,5% saltlage der er stuetemperatur
(Er den for varm så lad den køle af, da det ellers kan dræbe bakterierne som hjælper fermenteringsprocessen)

Hæld lagen over rødløg så det dækker helt. Dette er super vigtigt. 
(Mangler du lage kan du supplere med at lave ekstra lage).

Skold nu en cocotte eller lignende der passer ned i patentglasset, så det kan holde løgene under væsken så der ikke dannes mug.

Lad løgende stå ved stuetemperatur minimum 2 uger men op til 2 mdr. (Smag på dem undervejs og sæt dem på køl når smagen er som du kan lide den).

OBS Senest efter 3 dage bør der være bobler i rødløgene (typisk allerede efter 24 timer)
Er der ikke bobler i,  er der gået noget galt med fermenteringen.

Husk at løfte låget let en gang imellem, da glasset ellers kan eksplodere pga. trykket.

Generelt skal du til fermentering af grønt i saltlage bruge minimum 2% salt og op til 5% i forhold til vand.

Anvendelsesmuligheder
Bruges generelt hvor du vil have en skarp syrlig løgsmag.

Skær f.eks. løgene i mindre stykker og brug i en blandet salat, på en tatar, til rimmet fisk eller hak dem fint og bland dem i brunet smør sammen med citron og kapers.