"Det grønne hjørne Vol 2" Braiseret porre med æggevinaigrette

Fremgangsmåde:

Porre:
Skær porre i stykker af ca. 10 cm.(Vær forsigtig med ikke at komme for langt op af det grønne, da der kan være jord)

Skyl grundigt og tjek for jord. (Gem evt. resten til en anden ret)

Kog smør op med hvidløg, timian og 2 dl vand, hvidløgene skal bare være med skræl og hele så det ikke bliver for kraftigt i smagen.

Tilsæt salt så det smager af let saltet havvand.

Tilsæt porrestykkerne og sæt gryden i ovnen med låg på i ca. 25 min. ved 160 grader til de er møre, men stadig med bid i.

Tjek evt. ved at stikke en urtekniv ind i midten, er der let modstand er den fin.

Tag porre op af vandet og dryp dem af før servering.

Vinaigrette:
Start med at koge æggene i 8 minutter og køl dem af og pil dem.

Hak dem derefter groft.

Pil bladene fra estragonen og hak disse purløg og skalotteløg fint.

Pisk nu sennep, eddike og vindruekerneolie sammen så det emulgerer og tilsæt de øvrige ingredienser.

Smag til med salt og peber.

Anretning:
Anret porrestykker på tallerken eller fad og fordel vinaigretten ud over eller server dem à part.