Du er nu logget ind som {customerName}

Frisk pasta – klassikere, teknikker og udstyr

Brød

Tag med på en rejse ind i pastaverdenen, hvor vi fordyber os i håndværket bag frisk pasta 
Lær både de grundlæggende og de mere avancerede teknikker til at forme og farve pasta – og til at skabe velsmagende retter med få, friske ingredienser.

Vi arbejder med klassiske pastatyper – både fyldte raviolier og enkle, foldede former. Samtidig går vi i dybden med, hvordan du rammer den rette tekstur og konsistens – en italiensk disciplin, hvor selv de enkleste opskrifter kræver præcision og forståelse.

På kurset lærer du:
- At lave forskellige typer pasta – fra luksus pasta med æggeblommer til stribet pastadej og dej til tørret pasta
- Hvilket mel der egner sig bedst til hvilken type pasta
- Hvordan du laver pasta til både high-end restauranter og storkøkkener – med alt fra en gaffel og kagerulle til specialudstyr som pastamaskiner
- Hvilke pastatyper der passer til hvilke saucer – og hvorfor det har betydning for smag og tekstur

Undervejs gennemgår vi forskellige typer udstyr og maskiner og viser, hvordan du vælger det rette til opgaven – uanset om du laver pasta til dig selv eller et helt selskab.

Vi slutter kurset af med at spise jeres friske pasta, serveret med simple og velsmagende saucer.

TILMELDING:

Pasta i Herlev d. 4/9 2025

Grundet den store interesse for vores gratis kurser forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr på kr. 500,- ekskl. moms ved udeblivelse uden at give besked senest 48 timer før kurset. Afmelding skal ske via mail til foodlab@bronnum.dk. Hvis et kursus mod forventning ikke opnår tilstrækkeligt antal deltagere, forbeholder vi os retten til med 24 timers varsel at aflyse kurset uden yderligere konsekvenser. Ved tilmelding accepteres de angivne vilkår, og samtidig tilmeldes du vores nyhedsbrev, som du altid kan afmelde via et link i nyhedsbrevet.