Måltidssalater – Grøntsager i fokus

Hvordan skaber man en måltidssalat, der både mætter, begejstrer og hæver niveauet i det professionelle køkken?
På dette kursus sætter vi grøntsagerne i centrum og arbejder med deres smag, konsistens og anvendelighed i moderne, grønne måltider.
Vi dykker ned i de mange muligheder, som friske og fermenterede grøntsager, bælgfrugter, urter og dressinger giver, når man vil skabe velsmagende, farverige og nærende salater.
Med udgangspunkt i smagsprøver og dialog inspirerer vi til at tænke grønt på nye måder – både som tilbehør og som hovedret.
Dagen afsluttes med praktisk arbejde i grupper, hvor vi udvikler og tilbereder måltidssalater med fokus på kreativitet, visuel præsentation og sensorisk balance.
Hvad får du med hjem?
- Inspiration til nye sammensætninger og komponenter i måltidssalater
- Indsigt i, hvordan grøntsager kan give både fylde, umami og struktur
- Idéer til, hvordan I kan arbejde mere systematisk og kreativt med salater i storkøkkenet
Kom og bliv klædt på til at sætte grønt på menuen med smag, omtanke og overskud.