Brønnum Care

Gør det lettere at vælge rigtigt
Brønnum Care hjælper dig med at vælge mere energieffektive løsninger til dit storkøkken. Vi guider dig i en kompleks hverdag og gør det lettere at træffe de rigtige valg – både i forhold til drift og energiforbrug.
Mere end produkter
Vi rådgiver ikke kun om valg af udstyr, men også om, hvordan du får mest muligt ud af det i hverdagen:
• Sparring om energieffektiv drift
• Træning i optimal brug af udstyr
• Fokus på lavere energiforbrug og stabil drift

Med Brønnum Care hjælper vi vores kunder inden for fem specifikke områder:
Mærkning
Brønnum Care-mærkning af miljø- og energivenlige produkter, som er underbygget af informationer fra producenterne.
Energiberegning
Energiberegning af maskiner og produktionsudstyr giver vejledende overslag om et produkts årlige energiforbrug.
Bortskaffelse
Bortskaffelse af maskiner og produktionsudstyr sikrer korrekt sortering af løsdele og minimal miljøbelastning.
Service og vedligehold
Service og vedligehold sikrer den bedst mulige energieffektivitet og de laveste driftsomkostninger.
Praktiske tips
Praktiske tips til energieffektive køkkenprocedurer er tilgængelige online og indgår som en integreret del af Food Lab.

Mærkning af produkter
Brønnum Care-mærkningen gør det nemmere at vælge produkter med fokus på energi og ressourceforbrug. Mærkningen er baseret på dokumentation fra producenterne og guider dig til mere ansvarlige valg.
Brønnum Care-mærkede produkter:
• Er udviklet med fokus på energi- og ressourceeffektivitet
• Er produceret med hensyn til materialer og produktionsmetoder
• Har ofte længere levetid og høj holdbarhed
Eksempler på fokusområder:
• Reduceret forbrug af energi, vand og CO₂
• Materialer med mulighed for genanvendelse og recirkulering
• Alternative materialer og løsninger - f.eks. polycarbonat frem for glas
• Produkter, der udfordrer traditionelle løsninger og arbejdsgange

Vi bygger huse af dine ødelagte tallerkner
Brønnum tilbyder at modtage alle typer keramisk affald til recirkulation.
Vi har indgået en aftale med en producent af betonelementer, som genanvender materialer som porcelæn, keramik og stentøj i deres produktion. Her indgår det keramiske affald som en del af de råstoffer, der anvendes til fremstilling af betonelementerne.
Læs mere her

Vi tager ansvar for energiforbruget
Ligesom diverse samarbejdspartnere er nøje udvalgt med henblik på at honorere stigende krav om bæredygtige løsninger, går vi selv samme vej, blandt andet er der installeret 260 m2 solceller på taget af vores Food Lab bygning i Herlev, der blev opført i 2024. De dækker størstedelen af Brønnums forbrug over året. Det nye solcelleanlæg har en effekt på 55 kWp, hvilket betyder, at der kan produceres 49.477 kWh strøm hvert år. Dette bidrager til en betydelig reduktion i Brønnums CO2-emissioner med hele 23.243 kg årligt.





