Vi bygger huse af dine ødelagte tallerkner

Brønnum kan nu tilbyde at modtage al form for keramisk affald til recirkulation.

Tidligere er keramisk affald hovedsageligt blevet lagt på deponi, i modsætning til glas som i mange år har været genbrugt i forbindelse med ny glasproduktion.

Vi har indgået en aftale med en producent af betonelementer, som genbruger det keramiske materiale, porcelæn, keramik, stentøj m.m. i deres produktion, hvor det bliver blandet med de råstoffer som i øvrigt indgår til produktionen af de pågældende betonelementer.

Deres elementer opnår samme styrke som almindelig beton, selvom de erstatter al sten og grus med tilslag af genanvendte ressourcer som f.eks. knust betongrus og betonsten, knust sanitet eller glasrester. De arbejder målrettet på at genanvende ressourcer fra deponi, samt at nedbringe brugen af rent vand og energiintensiv cement i deres produktion.

Det eneste krav til materialet er: 
- at det ikke er blandet med andet affald, og at det er sikkerhedsmæssigt håndterbart. Vi henter dit knuste porcelæn, keramik og stentøj for 79 kr. op til 15 kg. Og vi kan også lave særaftaler, hvis du har større mængder.

Sådan gør du: 
- pak dit keramiske affald i transportegnet emballage.
- bestil nemt og hurtigt en afhentning på bronnum.dk - login med dit brugernavn og adgangskode og put varenr. 10100000 i kurven og send din bestilling af sted.


BESTIL DIN AFHENTNING HER