Du er nu logget ind som {customerName}

Fokus på danske spisefisk i sæsonen

Hvad byder de danske farvande på lige nu – og hvordan får du mest muligt ud af sæsonens fisk og skaldyr i køkkenet?

På dette kursus sætter vi fokus på danske spisefisk i sæson, og får besøg af Jakob Clausen fra P. Clausens Fiskehandel på havnen i Aarhus. Jakob deler ud af sin store erfaring og viden om alt fra fangst og fangstområder til håndtering og tilberedning.
 
Vi tager udgangspunkt i dagens tilgang fra havet, så råvarerne kan variere efter sæson og fangst. Det kan f.eks. være blæksprutter, skrubber, sild eller lange – og måske noget helt andet, afhængigt af hvad havet byder på netop den dag.
 
Sammen går vi i køkkenet og arbejder praktisk med de forskellige råvarer. Vi ser nærmere på, hvordan de håndteres og tilberedes, og undervejs får du masser af tips og tricks, som du kan tage med tilbage til dit eget køkken.
 
Kurset giver dig ny viden om de danske spisefisk, inspiration til at arbejde med sæsonens fangst og praktisk erfaring med råvarer, som måske ikke altid finder vej til menuen.

TILMELDING:

Danske spisefisk i sæsonen i Aarhus d. 4/11 2026

Grundet den store interesse for vores gratis kurser forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr på kr. 500,- ekskl. moms ved udeblivelse uden at give besked senest 48 timer før kurset. Afmelding skal ske via mail til foodlab@bronnum.dk. Hvis et kursus mod forventning ikke opnår tilstrækkeligt antal deltagere, forbeholder vi os retten til med 24 timers varsel at aflyse kurset uden yderligere konsekvenser. Ved tilmelding accepteres de angivne vilkår, og samtidig tilmeldes du vores nyhedsbrev, som du altid kan afmelde via et link i nyhedsbrevet.