Du er nu logget ind som {customerName}

Opvaskemaskinen klarer snavset på 2½ minut – og giver perfekt flow i køkkenet

Hos Næstved Madservice er der stor tilfredshed med den nye opvaskemaskine fra Granuldisk, der sikrer en effektiv arbejdsgang i køkkenet.

Næstved Madservice laver hver dag mad til omkring 800 visiterede borgere, og derudover et dejligt nærende frokostmåltid til flere hundrede skoleelever, mødeserveringer og meget mere.

Alt bliver lavet fra bunden med fokus på sæsonens råvarer, og en produktion i den størrelsesorden kræver et velfungerende og ikke mindst effektivt køkken, hvor hvert minut tæller – og den nye opvaskemaskine fra Granuldisk er ifølge chef, Jakob Buch særdeles effektiv.

”Når vi f.eks. steger koteletter, foregår det ikke som derhjemme, hvor man typisk bruger en pande. Vi bruger ovnen til rigtig mange ting, og det giver stegerester på bradepanderne, og sådan noget størknet protein er ikke sådan lige at få af. For at få det rent ville det normalt kræve, at bradepanderne skulle sættes i blød og derefter masser af manuel kraft for at skrubbe dem rene, men det behøver vi ikke med denne maskine. Kraften ligger i maskinen, der klarer arbejdet”, forklarer Jakob Buch.

Grovopvaskeren fra Granuldisk, bliver især brugt til det lidt tungere udstyr som de store 40, 60 og 100 liters rørekedler, og gastrobakkerne, der bliver brugt mange gange i løbet af dagen, og er ting, man ifølge Jakob Buch ellers skulle bruge medarbejderkraft for at få gjort rene.

"Og så har denne maskine et øko-program, som fungerer rigtig godt og gør, at vi sparer både vand og kemikalier i forhold til den maskine, vi havde før. Og det granulat, vi bruger, er i dag sådan nogle øko-kugler, som opløses helt og ikke efterlader mikroplast, så både miljømæssigt og energimæssigt er vi blevet opgraderet."

Slipper for at skrubbe manuelt
”Vi har et stort behov for at få vasket op dagen igennem, og maskinen letter virkelig arbejdsgangen og er en stor hjælp i opvaskefunktionen. Det er en kæmpe fordel, at vi slipper for at håndtere alle de her ting manuelt, og sådan en stor kedel, som har været brugt til at røre fars, får den virkelig hurtigt vasket ren”, lyder det fra Jakob Buch.

Ifølge chefen for køkkenet er opvaskemaskinen noget af det første, der bliver tændt om morgenen, og så kører den ellers dagen igennem, og den er ikke kun effektiv, når det gælder genstridige stegerester – den sparer også tid, og er så hurtig at fra den snavsede opvask er sat i maskinen, og til den kan tages ren ud, går der 2,5 minutter, hvilket sikrer godt flow i arbejdsgangen.

”Og så har denne maskine et øko-program, som fungerer rigtig godt og gør, at vi sparer både vand og kemikalier i forhold til den maskine, vi havde før. Og det granulat, vi bruger, er i dag sådan nogle øko-kugler, som opløses helt og ikke efterlader mikroplast, så både miljømæssigt og energimæssigt er vi blevet opgraderet”, lyder det fra Jakob Buch.

Virksomhedens logo – en tallerken med et hjerte i midten vidner om, at maden i det store produktionskøkken bliver lavet med kærlighed, og Næstved Madservice har mere end 20 års erfaring med at kreere målrettet mad, der tilgodeser den enkelte borgers behov, hvad enten det gælder ældrekost, energireduceret kost eller dysfagikost. Det stiller store krav om at følge med tiden og være ’up to date’ – også hvad angår udstyr, og Jakob Buch fortæller, at han havde en rigtig god dialog med Brønnums salgskonsulent Andreas Bjerrum Larsen, inden valget faldt på maskinen fra Granuldisk.

Stor investering, så forarbejdet er vigtigt
”Vi fik afdækket vores behov, og han var god til at spørge ind til, hvad vi skulle bruge maskinen til, så vi var sikre på at få den helt rigtige maskine. Det er jo en bekostelig affære, så det er en vigtig fase, for det er en investering, der skal holde i mange år, og her følte jeg mig godt klædt på og er rigtig godt tilfreds. Desuden kender jeg jo slet ikke markedet, og hvad der findes af muligheder, men det gør han, og det gav en god tryghed i processen”, fortæller Jakob Buch. Han fremhæver også den seance, han efter levering og opsætning havde med Andreas og en medarbejder fra Granuldisk, der kom fra virksomheden i Sverige og gav en god introduktion til den nye maskine.

”Det var rigtig fint, at der blev lavet en rigtig grundig opstart, som blandt andet sikrede at maskinen blev indstillet helt rigtigt, og at medarbejderne blev trygge ved at skulle i gang med at betjene den”.

Færre mandetimer & bedre energi- regnskab

Færre mandetimer og bedre energiregnskab er fordele, der er til at få øje på 

En grovopvasker fra Granuldisk er ifølge salgskonsulent hos Brønnum, Andreas Bjerrum Larsen, enormt effektiv, og klarer opvasken på få minutter uden forvask og uden at bradepander og gryder er skyllet af først. Det kan mærkes på såvel energiregnskabet som antallet af mandetimer - og så kan maskinen skræddersys, så den passer til netop dit behov.

Grovopvaskemaskinen Granule Maxi Free Flow har en central placering i opvasken hos Næstved Madservice. Maskinen og er nøje udvalgt i tæt samarbejde mellem virksomheden og Brønnums konsulent Andreas Bjerrum Larsen - og med tilbehør, så den passer perfekt til netop dette køkken.

”Det er et stort produktionskøkken med rigtig meget produktionsudstyr, og så er denne opvasker enormt effektiv. Den har virkelig potentiale, når vi taler produktionskøkkener af en vis størrelse, hvor der er masser af produktionsudstyr, der skal vaskes op flere gange dagen igennem”, fortæller Andreas Bjerrum Larsen.

At netop denne opvaskemaskine er det oplagte valg i et stort produktionskøkken, skyldes ifølge Andreas Bjerrum Larsen ikke mindst maskinens helt særlige egenskaber.

”Maskinen skyller ved højt tryk og skrubber emnerne rene med granulat og stor maskinkraft, så man slipper for at skylle af. Man sætter bare gryder, potter og pander direkte ind, og så gør maskinen alt arbejdet. Den er udstyret med to vaskemotorer, og der er virkelig muskler under motorhjelmen”, lyder det fra den erfarne køkkenkonsulent.

"Hos Næstved Madservice er maskinen leveret med to metalkassetter, hvor man kan placere alt fra rørekedler til gastrobakker og gryder, og så har de to vogne til at køre opvasken på, hvilket minimerer antallet af tunge løft."

Ikke behov for forvask
Fordi maskinen er så effektiv og klarer skidtet ved hjælp af det tilsatte granulat og den mekaniske påvirkning, der slår skidtet af, betyder det, at der ikke er behov for forvask – så ikke nok med at der skal bruges færre mandetimer - der er også en økonomisk og miljømæssig gevinst, for der skal bruges mindre vand og mindre strøm, da pander og gryder kan tages rene ud efter 2,5 minutter.

Opvaskemaskinen kan ifølge Andreas Bjerrum Larsen leveres i forskellige størrelser og ’customizes’, så den passer præcis til den enkelte virksomheds behov, afhængig af om der skal vaskes tunge kedler, bradepander der er brændt på eller mere delikate emner som teflon, plastik og perforerede kantiner.

”Hos Næstved Madservice er maskinen leveret med to metalkassetter, hvor man kan placere alt fra rørekedler til gastrobakker og gryder, og så har de to vogne til at køre opvasken på, hvilket minimerer antallet af tunge løft”, fortæller Andreas Bjerrum Larsen.